Danse Camp Sommer

20987477

info@elstudio.dk

Salsa camp

 

Salsakurser i sommerferien

 

Luksus Salsa Camp på Langebæk Kursus og Retreat Center tæt på havet

Det 11. gang vi afholder salsa camp i år.

Er du til Salsa og cubanske rytmer, så er det her, det sker!

Kom og lær’ at danse eller få en masse inspiration, hvis du danser i forvejen.

Salsa er kommet for at blive, og når du først har prøvet det, bliver du helt bidt af det.

Alle kan deltage både singler og par. Vi har undervisning for helt begyndere og let øvede, samt for øvede og meget øvede.

I 2017 skal Rødkilde Teaterhøjskole hvor vi har været de sidste mange år renoveres i hele sommerferien. Så derfor har vi fundet et andet meget smukt og lækket sted kun 10 min. i bil derfra, hvor campen nu finder sted på skønne Langebæk Kursus og Retreat Center.

Så i år er det en luksus camp, på grund af de endnu bedre forhold og forplejning. Læs mere nede under videoerne

Uge 29 (for begyndere og let øvede)

Uge 30 (for meget let øvede og øvede)

Du vælger selv, om du vil deltage én eller to uger

Hvis du er i tvivl om dit niveau, så kan du se vores vejleding under dansebeskrivelse

 

Ophold

Vores camp fungerer lidt lige som på en højskole, bare uden alt det kedelige, så den kan ses som en slags Salsa højskole 

Der kommer til at være ca. 60 sovepladser i alt i hver uge, fordelt på 30 pladser i selve huset på dobbeltværelser, trippelværelser, og 4-mands værelser, der er ca. 20 teltpladser. Har man en campingvogn, er det nu også muligt at medbringe, der kan være op til 6 vogne, på pladsen bag ved huset. Vi laver som altid hold inddeling, på forskellige niveauer, vi slår to store dansetele op i haven på Langebæk, hvor vi har undervisning og fest om aften, og så har de i forvejen en skøn dansesal i huset. Det også muligt kun at deltage på kurset og være dag/eftermiddag/aftenkursist og deltage i alle aktiviteter, uden at bo på Langebæk. Der er hoteller og pensionater i nærheden, bl.a. i den lokale by Kalvehave, samt i Stege og Vordingborg.Vi afslutter sidste dag med et stort festarrangement. Se programmet for hele ugen længere nede.

Hvert år er der ca. 30% par og 70% singler fra hele landet, samt resten af Skandinavien og enkelte fra resten af Europa, som deltager på vores fantastiske salsa camp.

Der er 4 1/2 times daglig undervisning, fordelt over to omgange på dagen.

Undervisningen 

Undervisningen er meget intensiv, med max 20 deltagere på hvert hold. Det gør også, at læreren kan give hver enkelt deltager særlig opmærksomhed og har tid til at hjælpe og rette alle deltagerne, så alle får lært en masse. Der er 3 undervisnings steder, en sal inden for og to store dansetelte uden for, som er overdækket.

Du vil på kurset ud over Salsa, også komme til at danse lidt: Reggaeton, Bachata, Cha Cha Cha, Son og Rumba. Disse danse bliver kun danset om eftermiddagen, om formiddagen bliver der udelukkende undervist i Salsa.

Man behøver ikke at have en dansepartner for at deltage, men det er altid godt, hvis du selv prøver at finde en ven/veninde, som vil deltage. Hvis du i forvejen danser, så spørg da lige en på dit dansehold eller netværk, om ikke Salsa Campen er noget for dem. Man skifter partner hele tiden på hvert hold, så alle får løbende danset med en masse forskellige.

Til jer som aldrig har prøvet at danse Salsa før, kan vi oplyse, at alle som har været på campen de forrige år, har kunnet danse efter forløbet er slut.

Til alle jer, som allerede kan danse, har vi altid en masse nyt at byde på. Undervisningen er meget inspirerende, sjov og pædagogisk.

Priser på ophold og kursus finder du i denne undermenu her

Underviserne på campen er: Yorgenis Danger Garcia, Yoli Mendez Brown, Yunier Oviedo, Saul Perez Valdes, Yaima Viera Palli, Demis González Miranda, Anier Sanchez Sandoval og Stine Ortvad . Vores hjælpe underviser er: Dasy, Jaime og Henri

 

Program

Søndag aften er der ankomst

Alle ankommer til skolen mellem kl. 18:00-19:30

Der er brød og kaffebord mellem kl. 19:30-20:30

Fra kl. 20:30 - 21:00 Informationsmøde i salen

Fra kl. 21:00 - 23:00 Salsadans (her bliver alle vejledet til hvilke niveau de skal danse på i ugens løb)

Undervisning fra mandag til fredag

08:00 - 09:00 Morgenmad

09:15 - 09:30 Morgenmøde (i salen)

09:30 - 12:30 Undervisning

13:00 - 14:00 Frokost

14:00 - 17:00 Fritid og afslapning

17:00 - 18:30 Undervisning

19:30 - 20:30 Aftensmad

21:00 - 24:00 Aftenens Salsa diskotek

Der er en stor pause midt på dagen (mandag-fredag), så man har tid til at slappe af, tage på stranden, nyde en bytur eller få en dejlig massage af vores fantastiske massør, der er med på hele kurset.

Om aftenen er der mere dans, hvor vi laver en af danse teltene om til et salsadiskotek, så alle kan træne det de har lært i løbet af dagen og hygge sig med hinanden. Vi har en dejlig billig bar og tager mobil Pay.

Lørdag er afrejsedagen

09:00 - 11:00 Morgenmad/ brunch

11:00-12:00 Tjek ud fra værelserne

Lige som alle de foregående år, vil vi bede alle at medbringe håndklæder, lagner og sengetøj (dog ikke dyner og hovedpuder)

Vigtig info: Husk træningstøj, bløde sko hvor man ikke stå for fast eller dansesko, sengetøj, håndklæder og dyne! Man kan også leje dyner. Den første dag er det muligt at købe dansesko hernede.

Der er ikke private bade på værelserne, men fællesbade på gangene, hvor man kan låse.

Disse bade benyttes også af dem, der bor i telte.

Adressen: Langebæk Kursus & Retreat Center, Petersgaard Alle 2, 4772 Langebæk

Ankomst søndag mellem kl. 18.00-19.30. Når du ankommer skal du henvende dig i spisesalen, hvor du får anvist dit værelse.

Tilmelding og priser finder du her

Der er en speciel rabat ved tilmelding senest d. 10. maj 2017.
 

Afslutningsfest fredag d. 21. og 28. juli 

Dette er et åbent arrangement, hvor jeres venner, familie og lokale beboere også kan deltage.

Program

Kl. 19:00 Velkomstdrink

Kl. 19:30 Aftenen starter med en dejlig cubansk buffet

Kl. 21:30 Elever som har deltaget i kurset opfører et lille show og viser hvad de har lært

Kl. 22:30 Salsa opvisning med hele lærerteamet fra campen.

Kl. 22.30 Festen forsætter og vores Dj sørger for en masse god musik hele aftenen og natten

Kl. 02:30 Godnat

Hvis du ikke er tilmeldt Salsa Campen og gerne vil deltage til afslutningsfesten og middagen, så reserver i god tid ved at sende en mail til info@elstudio.dk med antal deltager. Det koster 350 kr. for denne luksus middag og fest.

OBS: hvis tilmeldingen sker i sidste øjeblik, så send os lige en sms på 20987477